Brudesko i vintage-stilen marts 19, 2019 – Slået op i: Tilbehør til brudekjolen – Tags: , , , , ,

Bryllupssko i vintage-stilen

Leder du efter de helt perfekte bryllupsko til din smukke brudekjole? Og elsker du også vintage og pinup-stilen? Her får du en liste over danske og europæiske skobutikker på nettet, som sælger vintage bryllupssko i den helt klassiske stil.

Det kan være svært at købe sko på nettet, men er du i tvivl, så undersøg om du kan returnere og køb så flere par i de størrelser, du er i tvivl om. Flere af de webshop, der er nævnt i indlægget har også – eller sælger til – fysiske butikker, hvor du kan prøve skoene på.

Danske webshops

Udvalget i de danske webshops er ikke så stort som i de europæiske – til gengæld er det godt! Alle danske webshops, der er nævnt herunder, har også den fordel, at de alle har en fysisk butik. Her kan du tage ud og prøve skoene på og finde den helt rigtige størrelse!

Christabellas

Christabellas holder til på Langelinie Alle 22 i København. Butikken har et stort udvalg af kjoler og accessories, og det er også her, du kan finde petticoats og underskørter til din brudekjole. Af skomærker fører Christabellas blandt andet Lulu Hun, og i butikken kan du finde brudesko med et rigtig godt tilbud, hvor du kan spare mange penge.

Læs mere her: www.christabellas.dk

Rockabilly-Style.dk

Den danske webshop Rockabilly-style har et pænt udvalg af Rockabilly-kjoler, accessoires, bukser, bluser, jakker, badetøj og petticoats – og der er også til børn, mænd og til de curvy. Rockabilly-Style tager ofte rundt i hele landet, og du kan også besøge butikken ROCKABELLA i Odense, hvor den ligger på Reventlowsvej 42.

Læs mere på: www.rockabilly-style.dk

Mondo Kaos

Mondo Kaos er kendt og elsket af mange, også for den fysiske butik, der befinder sig i København. Både den fysiske butik og webshoppen har et stort udvalg af især kjoler og accessories i 1940’er og 1950’er-stil. I sko-afdelingen kan du gøre mange gode fund og købe sko, der passer til din brudekjole. Du finder Mondo Kaos på Birkegade 1 på Nørrebro.

Læs mere på: www.mondokaos.dk

Rockahula

I gåafstand fra Mondo Kaos ligger en anden pinup-perle, nemlig Rockahula. Her er også både fysisk butik og webshop, men udvalget i de to kan være forskelligt. Her er alle de gode sko-mærker som for eksempel La Veintinueve, Lola Ramona og Bettie Page. Stilperioden går fra 1940’erne til 1960’erne. Du finder Rockahula på Istedgade 91 på Vesterbro i København.

Læs mere på: www.rockahula.dk

Europæiske webshops

NB! Alle webshops her på listen sender til Danmark.

Når du handler fra Danmark og indenfor Europas grænser, skal du i de fleste tilfælde ikke betale told af dine varer. Har du forelsket dig i et par sko fra USA, kan det derfor godt betale sig at se, om de skulle findes i en europæisk webshop. Du kan læse mere om de europæiske toldregler her: www.skat.dk/skat.aspx?oid=2236524.

Atom Retro

Hos engelske Atom Retro finder du et meget stort udvalg af sko og støvler i vintage- og pinupstilen. Hos Atom Retro fører de alle de populære mærker, som for eksempel: Irregular Choice, Lulu Hun, Layceys Shoes samt deres eget brand Madcap, hvor disse smukke, gule sko er fra. Webshoppen har også mange herresko på hylden, ligesom du også finder fantastiske kjoler i stilen fra 1940’er, 1950’erne og 1960’erne. Læs mere her: www.atomretro.com/womens/footwear/shoes

Chie Mihara

Den spanske skodesigner Chie Mihara har siden 2002, hvor hun lancerede mærket i eget navn, glædet kvinder med sine smukke sko. Det vintage-inspirerede og dog så tidsløse design tiltaler mange kvinder. Hælhøjden og de karakteristiske runder snuder gør, at du kan have skoene på et helt bryllup igennem uden at få ondt i fødderne.

Læs mere her: www.chiestore.com

Collectif

Måske kender du allerede Collectif fra de farvestrålende og smukke design af kjoler, nederdele og toppe. Tøjet er helt fantastisk, men Collectif sælger faktisk også sko, både i sjove mønstre, som her på ananas-sandalerne, og også klassiske 1940’er og 1950’er-sko, hvor mange passer perfekt til brudekjolerne fra LadyLuckDresses. Hold øje med deres hyppige udsalg, hvor du kan spare 50% eller mere.
Læs mere her: www.collectif.co.uk/accessories-c5/shoes

Lindy Bop

Hos Lindy Bop, der sælger vintageinspirerede retro-herligheder, finder du mange flade sko, sandaler, stiletter og støvletter. Af populære mærker skal nævnes: Joe Browns Couture, Lola Ramona, Lotta From Stockholm og Miss L Fire. Hos Lindy Bop finder du også et udvalg af skopynt, så du nemt at dekorere skoen med en lille polkaprikket sløjfe.
Læs mere her: www.lindybop.co.uk/accessories/shoes

Lola Ramona

Du kender sikkert allerede de festlige sko, der gerne er dekoreret med polkaprikker, striber og sløjfer. Hos Lola Ramona finder du både sko, støvler og sandaler, hvor de forskellige skomodeller bliver produceret i forskellige mønstre og farver. Det vil sige, at har du allerede en “June” størrelse 39 i skabet, kan du roligt købe den i sommerens nye farve, for den vil passe din fod på samme måde. Læs mere her: www.lolaramona.com

Miss L Fire

Det var svært at vælge ét billede til at repræsentere den store og smukke kollektion af sko, du finder hos engelske Miss L Fire. Fragten er dog i den høje ende, men danske Mondo Kaos har heldigvis også mærket i deres sortiment. Skoene fra Miss L Fire er yderst behagelige at have på, og der er masser af hvide brudesko. Leder du efter bryllupssko i sølv og guld, så fås de også her. Læs mere her: www.misslfire.co.uk/collections/all

Ruby Shoo

Skomærker Ruby Shoo, som du også finder i andre skobutikker, har også salg direkte fra deres egen hjemmeside. Imellem det store udvalg af smukke vintage-inspirerede sko byder Ruby Shoo også på noget, som ellers kan være mere end svært at finde, nemlig et større udvalg af bryllupssko i vintage- og retrostilen.
Læs mere her: www.rubyshoo.com/products/Shoes

TopVintage

Hos hollandske TopVintage er det svært at vælge mellem alle de skønne sko, sandaler og støvletter, både i eget mærke og fra for eksempel: Yull, Petite Jolie, B.A.I.T. og Bettie Page. TopVintage har et stort udvalg af hvide brudesko, både flade og med midi og høj hæl. Det bedste er, at der er gratis fragt!

Læs mere her: www.topvintage.net/en/shoes

Vintage Vogue

Den tyske webshop har et stort udvalg af vintage-inspirerede sko i 1950’er-stilen. Af populære mærker skal nævnes: Ruby Shoo, Collectif, Banned, Jumex og Lindy Bop. Vintage Vogue har et større udvalg af hvide sko, og også romantiske bryllupssko med polkaprikker og kirsebær! Vintage Vogue har også en fysisk butik i Lübeck, hvis du gerne vil prøve skoene på og alligevel befinder dig på de kanter. Læs mere her: www.vintage-vogue.de/epages/Schuhe

« Underskørt eller petticoat til brudekjolen?
Cupcakes – en utraditionel bryllupskage »